Planlæg din første uge

På nuværende tidspunkt har du som minimum en tom vagtplan (måske har du allerede tilføjet vagter i den) og du har som minimum oprettet én medarbejder, udover dig selv.

Lad os prøve at planlægge den første uge. Find den dag du vil starte med og tryk på “Tilføj tidsrum”:

En vagt hører til i et tidsrum. Tidsrummet fortæller hvornår vagterne i det tidsrum starter og slutter, om det er lukke vagter og om vagterne har en ikke-betalt pause. Et tidsrum kan have én eller mange vagter.

Det er lige ud af landevejen. Lad os komme i gang:

Her har jeg oprettet én vagt i tidsrummet kl. 9 - 12. Vagten har ingen pause og har jobtypen support. Jeg har sat Hanne på vagten. Hvis du har behov for flere vagter på samme tid, tilføjer du blot en linje mere:

Du behøver heller ikke bemande vagten når du opretter den. Det kan du altid gøre senere:

Tryk på “Opret tidsrum”. Nu ser din uge sådan ud:

Nu fik vi oprettet en ledig vagt. Det er nemt at bemande en ledig vagt. Du klikker blot på vagten, vælger en medarbejder og trykker gem:

Lad os for nemheds skyld gentage Hannes vagt til resten af ugen. Du kan spare en masse klik ved blot at kopiere et tidsrum. Det gør du ved at holde musen over tidsrummet og trykke på kopier ikonet:

Herefter kan du trykke på de dage du vil kopiere tidsrummet til:

Jeg vælger at kopiere tidsrummet til alle dagene på nær weekenden. Nu ser din vagtplan sådan ud:

Godt gået. Nu er vi klar til at prøve at frigive vagtplanen. Jeg ved godt at du måske synes det er urimeligt at Hanne skal arbejde så meget, men det laver du bare om senere. Du skal du opleve magien ved at have en online vagtplan.

Nu er det på tide at prøve at frigive en vagtplan.