Sådan undgår du julestress

“Åh nej, er det allerede december!” Sådan reagerer mange, når vi atter træder ind i årets sidste måned. Jul er for mange lig med stress, da de foruden julegaveindkøbene føler, at de har ekstra meget at leve op til i december måned: der er julefrokost næsten hver weekend, der skal julehygges med familien, pyntes op, bages og på arbejdet intensiveres indsatsen, så det hele kan nås inden juleferien. Når de når juleaften, er de fuldstændig udmattede og bliver måske endda syge. Men sådan behøver det ikke at være - vi giver dig her nogle simple råd til, hvordan du undgår julestress.

Vær realistisk

Du er et menneske, ikke en overnaturlig superhelt med fire arme, som klarer alt dobbelt så hurtigt som andre. Derfor er det vigtigt at være realistisk, når du planlægger december måned: kan jeg nå to julefrokoster på én dag? Bliver det for meget for mig med hver eneste weekend booket op? Kan jeg nå at lave alle de juleaktiviteter med børnene, som jeg har tænkt på? I julen vil man ofte så meget fordi, man gerne vil gøre andre glade, men det gør man ikke ved at køre sig selv helt ned. Så tænk over det en ekstra gang, før du siger ja til alle julearrangementer og -aktiviteter.

Vær ude i god tid

Julegaveindkøb er ofte noget, mange udsætter til sidste øjeblik, da de ikke har tid eller ikke får sig taget sammen til det. Men hvis du først får købt julegaver d. 23. december, så hænger de konstant over hovedet på dig hele december og stresser dig unødvendigt. Lav en plan over, hvilke gaver der skal købes til hvem, og sæt en dag af, hvor du er effektiv og får købt dine gaver. Hvis du ikke har tid til at gå ud og shoppe, kan du med fordel gøre det online - rigtig mange hjemmesider tilbyder gratis levering i december og du slipper for at stresse rundt i de overfyldte butikker.

Hold fri når du har fri

For de fleste mennesker er december måned også en stressende tid på arbejde, da årets sidste indsats skal gives og de skal nå ekstra meget, inden juleferien sætter ind. Kombineret med stress på privatfronten, bliver det hurtigt en farlig blanding. Derfor er det vigtigt, at du holder fri efter endt arbejdsdag. Forsøg så vidt muligt ikke at tage arbejde med hjem og luk din mail, når du er kommet hjem fra arbejde. Sig til dig selv, at når du træder ind i dit hjem, efterlader du jobbet udenfor og helliger dig dit privatliv. På den måde får du mere overskud til de andre ting, du har planlagt i juletiden.

Skru forventningerne ned

Meget julestress kommer af, at vi vil nå for meget og sætter forventningerne til julen og julemåneden alt for højt - specielt for vores børn. Hvis du fra starten ikke sætter tårnhøje forventninger og gør julen til en afslappet, hyggelig tid med et realistisk antal aktiviteter, vil du ikke opleve samme stress og dine børn vil få et ‘normalt’ forhold til julen. Du bliver ikke en dårligere forælder, fordi der ikke er aktiviteter og arrangementer hver eneste dag.

Hvad gør du for at undgå julestress?

Kilder: FTF, Express UK

Modtag en mail én gang om måneden med de seneste opdateringer af Smartplan.

Læs mere om hvorfor Smartplan er noget for dig:

Du har fået flere ansatte og vil gerne have overblik

Excel holder din vagtplan fanget. Læs hvad du får ud af at sætte den fri og ud i lommen på dine ansatte med vores Vagtplan App.

Fordi brugervenlighed og kundeservice betyder noget

Du vil ikke betale for et kæmpe system med alle mulige funktioner som gør systemet langsomt og svært at bruge. Det skal være nemt at lave din vagtplan og få styr på dine timer og løn.

Prisen på Smartplan starter ved kun 199,- pr. måned

En lav pris og ingen binding betyder noget for dig. Du vil bare ikke betale for meget for noget du ikke har brug for.

Det betyder noget for dig at vi er der på den lange bane

Vi har lavet vagtplaner og tidsregistrering i 10 år og går ingen steder. Vi har sorte tal på bundlinjen og er 100% finanseret af vores kunder. Faktisk er vi Gazelle for tredje år i træk. Læs mere om Smartplan.

Læs videre her