Fra kontrakter til certifikater: Tilføj dokumenter til medarbejderprofiler i Smartplan

Hver gang vi kommer med en ny opdatering til Smartplan, har vi et klart formål: Vi vil gøre dit arbejdsliv enklere og mere effektivt. Derfor er vi også glade for at kunne introducere en ny mulighed, som flere af vores kunder har haft efterspurgt. Muligheden for at tilføje dokumenter direkte til medarbejdernes profiler!


Helt konkret betyder det, at du nu kan tilføje og tilgå forskellige dokumenttyper direkte på dine medarbejderes profiler i Smartplan. Det kan være alt fra arbejdskontrakter til certifikater og uddannelsesbeviser.

Se en introduktion af funktionern på 2 min:

 

Hvorfor skal jeg tilføje dokumenter til mine medarbejdere?

Alle virksomheder er forskellige. Derfor er der selvfølgelig også forskel på, hvorfor man kan få glæde af den nye opdatering. Men lad os alligevel tage et kig på nogle af de fordele, du vil opleve:

  • Centraliseret opbevaring: Slut med at have dokumenter liggende i flere forskellige systemer, hvor du skal bruge tid på at lede efter dem. Nu kan du opbevare alle medarbejdernes oplysninger direkte på deres profiler i Smartplan. Samme sted, som du alligevel også holder styr på deres vagtplaner og tidsregistreringer.
  • Effektiv onboarding: Tilføj relevante dokumenter i form af håndbøger, oplæringsdokumenter o.l. til nye medarbejderes profiler. Så kan de hurtigt få overblik over vigtige informationer, blive en del af teamet og begynde at tage vagter i dine vagtplaner.

 

Hvilke dokumenter kan jeg tilføje?

Du bestemmer helt selv, hvilke dokumenter du vil tilføje til dine medarbejderes profiler. Måske ønsker du at tilføje:

  • Arbejdskontrakter: Ved at tilføje medarbejdernes arbejdskontrakter til deres profiler vil både du og medarbejderne nemt kunne referere til ansættelsesvilkårene. Sker der ændringer til kontrakten, kan du selvfølgelig også tilføje tillæg til medarbejderens profil.
  • Certifikater eller uddannelsesbeviser: Hvis medarbejderens arbejde kræver særlige kvalifikationer eller uddannelse, er det praktisk at have disse dokumenter liggende direkte på profilen.
  • Personalehåndbøger: Tilføjer du personalehåndbøger til medarbejdernes profiler, vil de altid kunne tilgå disse for at finde ud af, hvordan I håndterer forskellige situationer i jeres virksomhed.
  • Arbejdstilladelser: For medarbejdere, som ikke er statsborgere i landet, vil det være vigtigt at have deres arbejdstilladelser tilgængelige.
  • Nødhjælpskontakter: Skulle der opstå et uheld på arbejdspladsen, kan du hurtigt have medarbejderens kontaktpersoner i telefonen. Tilføj et dokument med kontaktoplysninger til medarbejdernes profiler.

Eller måske ønsker du at tilføje andre dokumenter. I så fald tilføjer du blot dem, der er relevante for dig, dine medarbejdere og din virksomhed.

 

Hvordan tilføjer jeg dokumenterne?

Inde i “Indstillinger” -> “Smartplan Indstillinger” -> “Medarbejderinfo” tilføjer du felter til de ekstra informationer, I ønsker at have liggende på medarbejderne. For at tilføje et dokument vælger du blot “Fil” som type:

Ekstra informationer på medarbejdere i Smartplan

Når du har oprettet de forskellige felter, skal du ind på hver medarbejders profil for at udfylde felterne med de rette informationer. Det gør du ved at gå til “Medarbejdere” -> vælge en medarbejder -> “Information & dokumenter”:

Oplysninger på medarbejders profil i Smartplan


Du kan også med fordel tage et kig på denne artikel fra vores manual for at lære mere: Tilføj ekstra informationer på dine medarbejdere.


Ellers er du selvfølgelig også altid velkommen til at skrive til os på support@smartplan.dk, såfremt du skulle sidde tilbage med spørgsmål.

Modtag en mail én gang om måneden med de seneste opdateringer af Smartplan.

Læs mere om hvorfor Smartplan er noget for dig:

Du har fået flere ansatte og vil gerne have overblik

Excel holder din vagtplan fanget. Læs hvad du får ud af at sætte den fri og ud i lommen på dine ansatte med vores Vagtplan App.

Fordi brugervenlighed og kundeservice betyder noget

Du vil ikke betale for et kæmpe system med alle mulige funktioner som gør systemet langsomt og svært at bruge. Det skal være nemt at lave din vagtplan og få styr på dine timer og løn.

Prisen på Smartplan starter ved kun 199,- pr. måned

En lav pris og ingen binding betyder noget for dig. Du vil bare ikke betale for meget for noget du ikke har brug for.

Det betyder noget for dig at vi er der på den lange bane

Vi har lavet vagtplaner og tidsregistrering i 10 år og går ingen steder. Vi har sorte tal på bundlinjen og er 100% finanseret af vores kunder. Faktisk er vi Gazelle for tredje år i træk. Læs mere om Smartplan.

Læs videre her